Danish Crown udvider i Sverige

KLS Ugglarps, der er et datterselskab af Danish Crown, forventes senere i år at overtage majoriteten i Dalsjöfors Slakteri ved Borås.

KLS Ugglarps, der er et datterselskab af Danish Crown har forhandlet en aftale på plads med Dalsjöfors Slakteri ved Borås. Aftalen er dog er betinget af blandt andet de relevante konkurrencemyndigheders godkendelse.

Begge virksomheder slagter både svin og kreaturer med den svenske detailhandel som de største aftagere. Mens KLS Ugglarps driver virksomhed med udgangspunkt i Skåne og Kalmar, så ligger Dalsjöfors Slakteri i Borås i Västra Götaland nord for Gøteborg. Samarbejdet betyder, at KLS Ugglarps fremadrettet kan dække både det sydlige og den mellemste del af Sverige mere hensigtsmæssigt.

- Siden 2007, hvor Danish Crown købte sig ind i KLS Ugglarps, har virksomheden udviklet sig til en både stærk og troværdig samarbejdspartner for både de svenske landmænd, den svenske detailhandel og den svenske kødindustri. Nu er det tid til at tage næste skridt, så KLS Ugglarps kan fortsætte udviklingen og blive et endnu stærkere aktiv for Danish Crown og Danish Crowns ejere, siger Danish Crowns CEO Kjeld Johannesen, som også er bestyrelsesformand i datterselskabet KLS Ugglarps. 

Læs også