En ung, nyetableret landmand omdanner sin lade til forsamlingshus, når der er valgmøde ved i Videbæk
LandboUngdom MidtVest og Familielandbruget Vest-Jylland
har inviteret regionale politikere fra alle nuværende partier i Folketinget en
tur i høet.
Det drejer sig nærmere betegnet om et valgmøde i en
halmlade, hvor arrangørerne ønsker svar på, om der er en fremtid for unge
landmænd. Det oplyser formand for LandboUngdom MidtVest Nikolaj Bjerrum:
- Vi ved jo, at politikerne ikke er hyppige gæster på et
landbrug, derfor har vi valgt, at de skal med en tur herud i vores virkelighed.
Målet med mødet er at få et svar fra de inviterede politikere på, om de mener,
at vi skal bevare en dansk landbrugsproduktion, eller om alle vi unge landmænd
skal vende snuden mod udlandet? Kort sagt har dansk landbrug en lys fremtid?
Mødet finder sted søndag den 7. juni hos landmand Carsten
Lindberg i Videbæk, som er en af de få unge nyetablerede landmænd i Midt- og
Vestjylland.
Ifølge landboUngdom MidtVest forventer man deltagelse af
op mod 100 unge landmænd, og ind til nu har Esben Lunde Larsen (V), Dennis
Flydtkjær (DF), Steen Gade (SF) og Leif Mikkelsen (LA) takket ja til at være
med.