Rekord i Roskilde

Med 37.615 besøgende blev førstedagen på Roskilde Dyrskue den hidtil største. Det flotte dyrskuevejr og tilstrømningen fortsætter i dag.

- Vi er super tilfredse. Så mange har der aldrig før været på dyrskuets første dag, lyder det fra dyrskuechef Thor Nielsen, efter besøgstallet i går var gjort op til 37.615.

At starten på Roskilde Dyrskue faldt på Grundlovsdagen havde både fordele og ulemper. Normalvis besøger 7-8.000 skolebørn dyrskuet om fredagen sammen med deres pædagoger.

- Men de havde øjensynligt i stedet taget deres forældre med, smiler dyrskuechefen, og glæder sig over den store tilstrømning, også set i lyset af konkurrencer fra grundlovsaktiviteter og fejringen af 100 året for indførelsen af kvindernes valgret.

Og set ud fra tilstrømningen her til morgen har det store besøg ikke indvirkning på lørdagens besøg. Ligesom i går viser vejret sig igen fra den smukke side.


 Besøgstal 2014 2015
 Fredag 29.846 37.615
Lørdag  36.292 
Søndag 26.702 
Ialt 92.839  


Læs også