Det er sjovt at gå i madskole
Med flere end 2.000 børn og unge fordelt på over 150 madskoler landet over har madskolerne i år sat ny rekord
Sådan præsenterer sommerprogrammet for Aktivitetsgårdens 4H i Stenstrup årets madskoler, der afholdes i skolernes sommerferie. Og at det ikke er løs snak, ses af, at madskolerne i år sætter ny rekord med over 150 madskoler fordelt over hele landet – det største antal i madskolernes 12-årige historie. Og flere end 2.000 børn og unge har brugt en uge af sommerferien til at lære om madlavning, kost og motion.
Samarbejde
Madskolerne afholdes i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, 4H og Rema 1000. Formålet er, at børn og unge - primært mellem otte og 12 år – møder produkter fra dansk landbrug, at de får værktøjer til at gøre varieret kost til et naturligt valg, at de har gode oplevelser med mad og motion, at de har det sjovt, og at de lærer 4H bedre at kende. Kort sagt, at de får nogle oplevelser og nogle færdigheder.
På Fyn har der i ugerne 27 og 28 været gennemført 10 madskoler. Programmet omfatter yderligere tre, nemlig på Oure Friskole i uge 31, på Trunderup Friskole i uge 32 og ligeledes i uge 32 på Højby Friskole.
Læs mere i tirsdagens trykte udgave af LandbrugFyn.






































