Nordjysk led-lys vinder international anderkendelse
Nordjysk led-lys er blandt de otte produkter, der er blevet kåret som de bedste blandt flere hundrede udstillere på World Pork Expo i USA.
Det danske firma RN Solutions, der leverer led-lys til landbruget, har sammen med syv andre firmaer opnået eksperters og publikums anderkendelse ved verdensudstillingen for svineproduktion - World Pork Expo i USA.
Helt nøjagtigt er det RN Solutions koncept med at giver tilstrækkeligt med lys til søerne, som har vundet publikums og ekspertenes anerkendelse.
Publikum og eksperterne har i fællesskab bedømt RN Solutions led-lys som en ud af de otte produkter på messen, som de mener har størst potentiale for at hjælpe verdens svineproducenter til en forbedret effektivitet.
Velovervejet valg
Selvom messen fandt sted i juni måned, er det først nu – næsten to måneder senere - at eksterperne har valgt at løfte sløret for, hvilke firmaer, der rendte af med sejren.
Rune Nielsen, direktør for RN Solutions, forklarer, at publikum i løbet af de tre dage, som udstillingen varer, stemmer på de produkter, som de tror mest på. Men i den sidste ende er det dog otte eksperter, der udpeger de endelige vindere – blandt andet baseret på det, som publikum har stemt på.
Ekspertpanelet nævnte tre grunde til at udnævne på RN Solutions led-lys.
- Produktet løser en alvorlig udfordring med at få lys nok til søerne, og sikrer dermed en optimal reproduktion.
- Produktets lave strømforbrug kombineret med plug-&-play-montage sikrer minimale omkostninger i både montage og i brug.
- Som eneste produkt på markedet er RN Solutions led-armaturer sikret mod fugt og ammoniak. Det sikrer lang holdbarhed under hårde betingelser i staldmiljøer.
Måske verdens største
Det var Echberg Distribution, der udstillede led-lyset ved Word Pork Expo som forhandler for RN Solutions i Nordamerika.
- Vi er naturligvis meget glade for anerkendelsen, og ser frem til, at vores forhandler i Nordamerika får rigtig travlt i efteråret, siger Rune direktør Nielsen.
Med sit 3 hektar store udstillingsområde betegner World Pork Expo sig som verdens største messe for svineproduktion alene. Messen arrangeres af sammenslutningen af de amerikanske svineproducenter - National Pork Producers Council (NPPC).





































