John Deere er klar mindre end 14 nye udgaver af 6-serie traktorerne med nye motorer. Helramme-modellerne (6R) kommer allerede i august og til november næste år kommer 6M-udgaverne.

De nye 6R serie 4-cylindrede premium traktorer drives af 4,5 liters John Deere PowerTech PSS motorer med en effekt fra 110 til 135 hk. Versionerne med seks cylindre er udstyret med 6,8 liters John Deere PowerTech PVS motorer med en effekt fra 145 til 155 hk.

Alle de nye 6R serie traktorer er udstyret med John Deere’s Intelligent Power Management (IPM), som giver fra 15 til 31 hk ekstra på de 4-cylindrede modeller og 47 hk på de 6-cylindrede.

PowerTech PSS motorerne er udstyret med turboladere og systemer baseret på diesel-partikelfilter (DPF) og diesel-udstødningsvæske (DEF), så de overholder trin IV/Final Tier 4 emissionskravene.

For yderligere at sænke driftsomkostningerne er de nye trin IV/Final Tier 4 motorer udstyret med et diesel-partikelfilter, der aldrig skal udskiftes, og 6145R og 6155R traktorerne skal nu kun have skiftet motorolie hver 750 timer.

Mange transmissioner

Afhængig af model kan 6R-traktorerne leveres med den gennemprøvede PowrQuad Plus powershift eller AutoQuad Plus/AutoQuad Plus Ecoshift transmission, AutoPowr konstant variabel transmission eller den avancerede DirectDrive transmission med dobbeltkobling.

Til John Deere’s nye 6M-serie fra 110 til 195 hk er der, udover allerede kendte muligheder, PowrQuad Plus, AutoQuad Plus/AutoQuad Plus Ecoshift, nu også mulighed for den helt nye CommandQuad Plus/CommandQuad Plus med Ecoshift powershift transmission. I denne serie kan modeller på mellem 110 og 155 hk desuden leveres med krybegear (ekstraudstyr) for at opfylde behovet hos producenter af specialafgrøder.

6R seriens modeller har CommandArm-betjeningselementer, et programmerbart joystick som standard til hydrauliske funktioner og touchskærm med svirpe-funktion for mere logisk betjening. Den nyudviklede forakselaffjedring i denne serie forbedrer styringen og kørsel på vej.

De nye 6M serie traktorer findes nu med vedligeholdelsesfri affjedring af kabinen, op til seks olieudtag og uafhængige flowkontrolventiler. Endelig kan et elektrisk joystick, der er forberedt til frontlæsser, også bruges i forbindelse med John Deere’s nye R serie frontlæssere.