Sikring mod brændte maskiner
Det skal punktsikring på mejetærskeren, lyder rådet fra Topdanmark
Og hos forsikringsselskabet Topdanmark har man hvert år kunder, hvis mejetærsker er brændt. De seneste fem år har selskabet krævet, at kunderne monterer automatisk brandslukning – også kaldet punktsikring – på mejetærskere.
- Sidste år var der ild i to store dyre mejetærskere. De blev begge slukket, inden ilden bredte sig. I begge tilfælde blev det undgået, at brandene løb op i millionbeløb. Vores analyse af skader med erstatning på mere end en million kroner viser, at halvdelen ville have været minimale, hvis der havde været punktsikring på maskinerne, lyder det fra agronom i Topdanmark Svend-Anker Worm.
Han peger på, at motorrummet er der, hvor flest brande starter – og her er et punktsikringsanlæg meget effektivt. Det elektriske system, de mest belastede lejer, halmsnitteren og gnister fra sten der enten samles op, eller rammes af skærebordet er andre kilder til brande.
Brandene kan altså opstå flere steder på maskinerne og kan ikke altid slukkes af punktsikring. Det er derfor vigtigt at have en ekstra seks kilos håndildslukker på maskinen, lyder det fra Topdanmark.










































