En ny frihandelsaftale mellem Canada og EU eliminerer 95
procent af alle tariffer på handel mellem de to parter, oplyser Eksportrådet.
Her peger man på, at vejen derved er banet for langt
større eksport af danske varer til Canada.
- Især byggebranchen kan drage fordel af de nye muligheder
som aftalen skaber, og eksporten til Canada forventes at stige med
20 procent over de næste par år, skriver Eksportrådet på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at rådet i forbindelse med den årlige
Construct Canada-messe organiserer et markedsbesøg til Canada i begyndelsen af
december, hvor leverandører inden for eksempelvis byggeri er inviteret med.
- Formålet er at assistere danske virksomheder med at
opbygge samt videreudvikle relationer til canadiske modparter for på længere
sigt at skabe øget eksport af danske løsninger til det canadiske marked, lyder
det fra Eksportrådet.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
3. oktober 2026
9 min · 2. oktober
Ny gødskningslov rammer markplaner, jurister kritiserer stop for grisestalde, og Danish Crown varsler en stor organisationsændring.