Maskin-demo om højaktuelt emne
På en maskindemo-dag i forsøgsmarken i Sivkro vest for Hellevad tirsdag 23. juni kl. 10 bliver der mulighed for at opleve, hvordan maskinerne fra fire firmaer løser opgaven med at etablere efterafgrøder.
- Når der skal etableres efterafgrøder i majs, er det vigtigt, at græsset eller andet bliver godt etableret, uden at det går ud over majsen. Det handler om, at efterafgrøden skal være i en kvalitet, der sikrer, at den til efteråret kan leve op til kravene til MFO, siger maskinkonsulent Erik Nissen, Bygnings- og Maskinkontoret Sønderjylland.
Han oplyser, at der på dagen bliver kørt med rensere fra CMN, Kongskilde, Thyregod og Henning Petersen Maskinstation. Sidstnævnte har selv bygget en renser med dybdestyrede såskær.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































