Større foderbrug, lavere kødprocent og spidsbelastning i stalden.

Det er et udpluk af de konsekvenser, som svineproducent Mogens Højholt Hansen fra Jerslev i Vendsyssel remser op, når talen falder på forsinkede afhentninger af slagtesvin.

Baggrunden er, at Danish Crown siden juleperioden sidste år har været bagud med slagtningerne, og det har resulteret i forsinkede afhentninger.

- Forsinkelserne fylder meget hos os. 80 procent af leveringerne er blevet flyttet til tidspunkter uden for det ønskede, siger Mogens Højholt Hansen.

I Effektivt Landbrug erkendte pressechef i Danish Crown Jens Hansen i sidste uge, at de forsinkede afhentninger har skabt irritation blandt nogle leverandører.

- Det er sværere at styre foderforbruget, der bliver højere. Og kødprocenten falder lidt, hvilket har fået større betydning, siden Danish Crown i maj indførte højere fradrag for en lav kødprocent, fortæller Mogens Højholt Hansen.

Læs mere i fredagens trykte udgave af Effektivt Landbrug, hvor Mogens Højholt Hansen fortæller, om de udfordringer, som forsinkede afhentninger giver ham.

Han giver også sit bud på, hvordan problemet kan afhjælpes.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.