En af sidste års mest bemærkelsesværdige historier i landbrugsverdenen var, da den tidligere sagsbehandler i Miljøstyrelsen, der hører under Miljøministeriet, biolog Claus Hansen, gik i offentligheden med hårde anklager mod sin gamle arbejdsplads.

I forbindelse med grundvandsovervågningen mener Claus Hansen, at der i Miljøministeriet foregår en »bevidst fordrejning, vildledning og statistisk fusk med resultaterne«. Geus, der laver grundvandsovervågningen for Miljøministeriet, undlader nemlig at medregne resultaterne af analyserne af grundvandet i sin statistik, hvis ikke de indeholder spor af pesticider, og dermed ender grundvandsovervågningen med at give et forvrænget billede af tingenes tilstand, forklarede han sidste år.

Ifølge Claus Hansen, der var ansat 31 år i Miljøstyrelsen og kom med sine anklager to år efter, at han gik på pension, har det betydet, at landbruget har måttet arbejde under unødvendigt restriktive vilkår, og mere effektive sprøjtemidler er blevet holdt ude af det danske marked.

Laver videnskabelig artikel
I en ny videnskabelig artikel får Claus Hansen nu opbakning til sine påstande fra en række forskere fra Københavns Universitet med professor Jens Carl Streibig i spidsen.

- Hvis ikke der er fundet noget i en prøve, har man smidt prøven væk, og så beregnet et simpelt gennemsnit eller en medianværdi på de prøver, hvor man har fundet noget. Og det er jo helt forkert. Man kan jo ikke bare smide »nullerne« væk. »Nullerne« repræsenterer jo også en værdi, siger Jens Carl Streibig, som også har en fortid som formand for Bekæmpelsesmiddelrådet, der rådgav miljøministeren om generelle pesticidspørgsmål.

Reelt langt under 
Han fortæller, at forfatterne bag den videnskabelige artikel har lavet en såkaldt overlevelsesanalyse, hvor »nullerne«, altså de prøver af grundvandet, hvor der ikke blev fundet pesticidrester, nu repræsenterer en værdi frem for at være blevet smidt væk, som Geus gør det.

- Og her har vi så regnet ud, hvad mediankoncentrationen, altså hvor 50 procent af prøverne ligger over og 50 procent ligger under, er. Og for bentazon og glyphosat ligger den 10.000 til 100.000 gange under den værdi, som Geus oplyser i deres rapporter, siger Jens Carl Streibig.

Med andre ord vil det sige, at fundet af bentazon og glyphosat ligger 10.000 til 100.000 gange under i statistikkerne i forhold til dem, Geus har publiceret.

- Og det er den måde, som man har lavet grundvandsovervågning på i Danmark i 20 år. Lige meget om der er nogle, der har brokket sig, så har Geus hævdet, at de gør det på den rigtige måde, siger Jens Carl Streibig.

Opskræmt befolkningen
Han fortæller, at han vil lade motivforskningen om, hvorfor Geus har gjort, som de har gjort, være op til andre at analysere. Men en faglig korrekt måde at lave statistikken i grundvandsovervågningen er det ikke, slår han fast.

- Det er helt forkert, det som man har gjort. Man har skræmt befolkningen fra vid og sans, siger han.

Geus har tidligere over for Effektivt Landbrug afvist alt om, at måden man laver grundvandsovervågning på, er forkert. Det skete selv efter, at den nu daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S) havde krævet, at det blev kommunikeret bedre ud, hvad det egentlig er, at grundvandsovervågningen indeholder.

- Geus fortier ikke noget i forbindelse med grundvandsovervågningen, og vi beskriver de metoder, vi bruger. Men efter et ønske fra miljøministeren vil vi frem over udvide vores metodebeskrivelser i rapporten fra grundvandsovervågningen for at undgå eventuelle misforståelser, lød det i en kommentar fra statsgeolog Flemming Larsen, Geus, tilbage i januar i år.