Kapaciteten er 10 hektar i timen, og brændstofforbruget er kun en enkel liter pr. hektar. Og så koster en halmstrigle heller ikke en bondegård i indkøb.

- Til gengæld er det nødvendigt med gps for at vide, hvor man har kørt. Min far, der hjælper til her på bedriften, lider faktisk under, at han ikke rigtigt synes, det ser ud af noget, når han kører med halmstriglen, fortæller Jacob Justesen på Siljebjerggaard ved Brædstrup om den Einböck-halmstrigle, han anskaffede for et år siden.

Bedriftens knapt 300 hektar har siden årtusindskiftet været dyrket tilnærmelsesvist pløjefrit, og nu bevæger Jacob Justesen sig stille og roligt mod næste trin, der hedder direkte såning, dog uden at være fundamentalistisk.

Direkte såning

- Vi har skiftet såmaskinen ud og kører nu med en Horsch Sprinter ST, som er en tandsåmaskine, der placerer kernerne i et 10 centimeter bredt bånd og med en tandsporsafstand på 25 centimeter, fortæller Jacob Justesen.

Langt hovedparten af kornet bliver sået direkte, hvis vejret er til det.

- Men jeg venter ikke 14 dage på tilpas tørt vejr for at kunne så direkte, hvis jeg med en harvning kan ramme såtidspunktet mere optimalt. Sidste efterår kunne det lade sig gøre, og selvom afgrøderne ikke så alt for smukke ud lige efter såning, er jeg helt overbevist om, at udbytterne er der, når vi kommer til høst.

Jacob Justesen mener stadig, han har noget at lære, men grundlæggende er han tryg ved at fortsætte strategien.

Kræver supersnitter

- Mit svage punkt nu er snitteren på mejetærskeren. Vi har en 30 fods-rystermaskine, hvor vi har modificeret snitteren lidt, så den spreder halmen jævnt i hele skærbordsbredden. Det vigtige punkt er i stedet blevet selve snitningen.

Det er nødvendigt at stille lidt om på snitteren, når vi kommer efter otte om aftenen og vil fortsætte med at høste, fordi der er lovet regn.

- Sådan en vårbyghalm, der ikke er snittet ordentligt, er altså svær at så i bagefter. Det er virkelig vigtigt, at det bliver snittet ordentligt.

Straks efter tærskning kører Jacob Justesen over marken med sin seks meter brede halmstrigle.

- Vi stiller typisk striglen så aggressivt som muligt, og faktisk arbejder den bedst ved høje hastigheder, op til 20 kilometer i timen. Det er godt at køre med gps, så man kan kigge bagud det meste af tiden og tjekke, at halmstriglen kører rigtigt.

Sætter bakterier i arbejde

Omsætningen af halmen vurderer Jacob Justesen sker med samme fart, som når der foretages en egentlig øverlig harvning umiddelbart efter høst.

- Der rejser sig noget støv, når spidsen af striglen roder en halv centimeter nede i jorden, og det tror jeg er helt tilstrækkeligt for, at jordbakterierne kan få fat. Det kan da være, marken kan trænge til en ekstra omgang med striglen, og så får den bare det. Det koster jo ikke meget at køre med den, og kapaciteten er meget stor.

Med halmstriglen kører Jacob Justesen typisk 15 til 25 grader på skrå i forhold til såretningen og den retning, tærskningen er foregået i. Er der en kant på marken, der afviger 45 grader på markens retning, gør det heller ikke noget.

Han har valgt helt at afmontere hjulene og lade striglen hvile på tænderne, når den arbejder.

- Er der så tendenser til, at det vil stoppe en smule, hæver jeg bare liften og løfter dermed den forreste del af striglen, så slipper halmen, uden at der dannes større klumper, fortæller han.

Michelin-land

Stub- og såarbejdet foregår ikke nødvendigvis med de faste kørespor som udgangspunkt.

De faste kørespor anvender Jacob Justesen kun til »det onde«, som han kalder det. Det vil især sige gyllekørsel og så sprøjtning.

For at få jævne marker, en god funktion af halmstriglen og nemmere direkte såning, ser Jacob Justesen fordele ved at lade flere funktioner i marken foregå i retninger og linjer, der afviger fra de faste kørespor.

- Halmstriglen og såmaskinen kan trækkes af en 150 hk-traktor, og her lægger jeg stor vægt på dækmonteringen. Al kørsel uden for de faste kørespor foregår kun med hjul, der står Michelin på, siger han og henviser derved til de skånsomme brede dæk med lavt dæktryk, der er helt afgørende for at beskytte jorden.

- Selv mejetærskningen i de lidt mere markerede rækker, der kommer efter en tandsporsmaskine, foregår mere hensigtsmæssigt, når sårækkerne og skærebordet ikke slavisk følger samme retning. Jeg ser det som en fordel, at der er sået korn i de faste køresporspor, selvom kornet her jo ikke udvikler sig meget. Det hjælper lidt mod ukrudtet hen over efteråret, og med gps er det jo ikke et problem at finde de faste kørespor, siger han om sin strategi.

Justerer konstant

Jævne marker og en perfekt udjævning af det snittede halm arbejder for Jacob Justesen i samme retning.

- Jeg har valgt Einböck-halmstriglen med 10 millimeter tykke tænder, som er lidt mere fleksible end nogle af de andre, der er på markedet. Fra England, hvor det længe har været mere udbredt, er striglerne typisk mere stive, men funktionen er den samme.

- Blot er det afgørende, at der er en god gennemgang mellem tænderne, og at man kan justere aggressiviteten ved hjælp af tandens vinkel, fordi halmen, snittekvaliteten, jordtyper, halmens art og fugtighed svinger meget. Det skal man hele tiden kunne justere på, fastslår han.

Jacob Justesen mener også, at halmstrigling frem for harvning har en positiv effekt mod snegle, sådan som man er meget optaget af i blandt andet England.