Simmental-kvie solgt for svimlende højt beløb
En simmental-kvie fra Lykke Simmental, Himmerland, blev solgt for 127.000 kroner på Landsskuet
Så meget måtte skotske Iain Green hive op af lommerne i lørdags, da han købte Lykke Simmentals kvie Lykke Isabella. Kvien er efter Lykke Atlantis.
Det var kærlighed ved første blik - og Iain Green var fast besluttet på at få kvien med hjem - også selvom forhandlingerne var hårde og strakte sig over flere dage.
- Det var ikke nogen nem handel. Vi diskuterede prisen fra torsdag og helt indtil lørdag middag, inden handlen faldt i hak, siger køberen Iain Green til Effektivt Landbrug.
Godt avlsmateriale
Iain Green er tidligere formand for British Simmental Society, og han var med på Landsskuet som dommer.
- Jeg er meget imponeret over hvor høj standard de danske dyr har. Avl med pollede dyr er længere fremme i Danmark end på de britiske øer, siger Iain Green.
Iain Green ser handlen som en investering, der skal betale sig tilbage indenfor en overskuelig tid.
Læs mere om handlen i Effektivt Landbrug tirsdag.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.