Frist om fastholdelse er udsat
En bekendtgørelse er endnu ikke godkendt, og derfor må NaturErhvervstyrelsen flytte en ansøgningsfrist
Normalt er ansøgningsfristen den 31. august, men i år er den nye bekendtgørelse endnu ikke endelig godkendt – og der kan ikke indsendes ansøgninger, for godkendelsen foreligger.
- Selv om du først kan indsende ansøgning efter den 31. august, vil dit tilsagn dog stadig få virkning fra den 1. september 2015. Der er derfor vigtigt, at du overholder betingelserne for tilsagnet fra den 1. september 2015, herunder bl.a. forbud mod tilførsel af gødning og plantebeskyttelsesmidler. På tilsagnsarealer uden plantedække skal der etableres græs senest den 1. maj 2016, skriver NaturErhvervstyrelsen på sin hjemmeside.
Her kan man nu se et udkast til bekendtgørelse, vejledning og faktaark, der er lagt på hjemmesiden med forbehold for, at der kan komme ændringer, når bekendtgørelsen udstedes.
Den nye bekendtgørelse forventes udstedt i løbet af efteråret.