Overskudsdelingen til DLG’s medlemmer vil fremover i højere grad blive
bundet op på koncernens finansielle styrke, lyder det fra koncernen, der netop
har ændret i sine vedtægter.
DLG’s ejere har via repræsentantskabet både justeret på modellen
for den direkte udbetaling af årets overskudsdeling og ændret i
medlemskategorierne, så de afspejler udviklingen i ejerformerne hos koncernens
ejere og kunder i landbruget. Desuden bliver der fremover mulighed for at
udmelde passive medlemmer.
Formålet med ændringerne er at styrke DLG økonomisk, skriver
koncernen i en pressemeddelelse. Men det vigtigste er stadig fokus på
kerneforretningen og øget indtjening, understreger bestyrelsesformanden Niels
Dengsø Jensen.
- Vi ejere leverer nu vores del gennem mere afbalancerede rammer
for overskudsdeling. Samtidig skal selskabet levere via øget indtjening,
frasalg og et reduceret investeringsniveau, siger Niels Dengsø Jensen.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
19. september 2026
9 min · 18. september
Græsstøtte er uafklaret, gødningsloven møder både EU-klage og opbakning, og smågriseeksporten styrer mod nye rekorder.