Millionprojekt skal forsøge at mindske medicinforbrug

Professor arbejder på at udvikle et alternativ til anvendelsen af antibiotika og zink i forbindelse med fravænning

DTU Veterinærinstituttet, en privat virksomhed og Seges Videncenter for Svineproduktion har et fælles mål.

Målet er at nedbringe smågrises medicinforbrug. Parterne ser nemlig et stort potentiale i behandling med immunglobulin fra svineplasma i fravænningsperioden.

Immunglobulin har i nogle år været kendt – og også anvendt – men præparatet har ind til nu været dyrt, og der skal anvendes store mængder af det for at opnå effekt. Men med projektet »Svineplasma immunglobulin mod fravænningsdiarré« forsøger man nu at finde en løsning, der kan komme svineproducenter til gode.

Til formålet blev der af GUDP bevilget godt 8,5 millioner kroner, og det treårige projekt var egentlig berammet til at løbe frem til slutningen af juni i år. Men forskerne arbejder fortsat med projektet.

- Det er forsinket på den måde, at vi endnu ikke har lavet besætningsafprøvninger. Det mangler vi, og nu er vi i gang med forsøg i forsøgsstalde, forklarer projektlederen, professor Peter Heegaard fra DTU Veterinærinstituttet.

Læs mere om projektet, potentialerne og de udfordringer, som forskerne har, i den trykte udgave af Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.

Læs mere om Zinkfri fravænning

Nu er det slut med anvendelse af veterinær zink i svineproduktionen. Klik her og bliv klædt på til den nye hverdag i svinestalden.

Læs mere her

Læs også