Hos 12 limousine-besætninger bliver dørene slået op, og alle interesserede kan se nærmere på dyrene
Mens vi venter på foråret, holder Dansk Limousine Forening
traditionen tro åbent hus i en række limousine-besætninger fordelt over hele
landet.
Hos 12 besætninger slår man således stalddørene op, og
besætningerne varierer i størrelse fra otte til 30 moderdyr.
Arrangementet er fordelt på to lørdage – nemlig den 30.
januar i område Midtjylland og på Fyn samt den 6. februar i område Nordjylland,
Sydjylland og på Sjælland.
Alle interesserede er velkomne, og Dansk Limousine
Forening oplyser, at alle 12 besætninger snarest vil blive præsenteret på
foreningens hjemmeside, som du finder her.