Dansk-svensk samarbejde samles i et nyt selskab
DLG og svenske Lantmännen udbygger nu sit samarbejde
Det er navnet på et nyt 50-50 joint venture, som danske DLG og svenske Lantmännen nu lancerer som en udbygning af deres eksisterende samarbejde.
Formålet med det nye selskab er at udbygge positionen inden for de eksisterende markeder og forretningsområder, hvor DLG og Lantmännen i dag har et stærkt samarbejde samt at udvide på nye – primært europæiske – markeder ved at samle ekspansionskraften i ét selskab, oplyser parterne.
Samarbejdet i LDI omfatter ligeledes muligheden for udvikling af nye og opkøb af relaterede forretningsområder.
- Lantmännen og DLG samarbejder i forvejen på en lang række markeder i Europa, men med dannelsen af LDI vil vi have en helt anden tyngde til at bryde igennem på nye markeder og styrke positionen der, hvor vi allerede samarbejder, lyder det fra DLG’s koncernchef, Kristian Hundebøll.
Etableringen af det nye selskab har ifølge DLG ikke indflydelse på hjemmemarkederne, hvor Lantmännen og DLG vil agere som hidtil.






































