Landboauktion fortsætter

Nf Plus kører Aars Landboauktion videre

Nf Plus overtager pr. 1. januar driften af Aars Landboauktion.

Dermed er det sikret, at auktionen fortsætter.

- For Nf Plus er det vigtigt, at det fortsat er muligt at sælge sine dyr på auktionen. Vi har derfor valgt at køre auktionen videre, siger formand for Nf Plus’ bestyrelse Kurt Jørgensen i en pressemeddelelse.  

Han konstaterer, at det med et ugentligt gennemsnit på over 100 solgte dyr, fortsat er et vigtigt sted for prisfastsættelsen af dyr til salg. Samtidig er stedet også eksportstald, hvilket giver erhvervet for muligheden for salg af dyr til eksport fra det nordjyske. Eksportsalg har givet gode priser, og det er vigtigt for landmændene, påpeger han.  

Auktionen vil fortsat være fra klokken 10.30 om fredagen. 

Indtil videre vil auktionen også foregå i de kendte bygninger på Markedsvej i Aars, men da bygningerne er solgt til Vesthimmerlands kommune, vil auktionen blive flyttet til anden lokalitet i løbet af året. Så snart dette er endelig på plads, vil det blive meldt ud.  

Læs også