Uændret mælkepris i marts
Arlas acontopris for konventionel mælk vil være uændret på alle markeder for marts måned. Det betyder, at Arlas andelshavere igen i marts må nøjes med acontopris på 211 øre/kg for konventionel mælk.
Den fortsatte ubalance mellem udbud og efterspørgsel på konventionel mælk sætter fortsat pres på mælkeprisen, lyder det fra Arla.
- Den signifikante stigning i produktionen i Nordeuropa fortsætter med at øge lagrene af ost og mælkepulver, hvilket resulterer i vedvarende pres på markederne. GDT auktionen afspejler også dette med en nedadgående tendens, lyder det fra Arla.
For økologerne går det dog noget bedre. Grundet øko-tillægget er der 333,1 øre/kg at hente her. Ifølge Arla fortsætter det det økologiske marked, specielt i Europa, med at være stærkt, og økologisk mælk er fortsat efterspurgt.
- Udsigterne for økologisk mælk for de kommende måneder er fortsat positive, mens markedet for konventionel mælk forbliver usikkert med en nedadgående udvikling, oplyser Arla.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.







































