Tidligere slagteri skal være socialt mødested
Et lokalt arkitektfirma har erhvervet sig Danish Crowns tidligere slagterigrund i Skjern, og nu er planerne for området offentliggjort
Nu ligger planerne for grunden i Skjern imidlertid klar, efter at et lokalt arkitektfirma har erhvervet sig grunden, oplyser Danish Crown.
- Slagteriet skal fremover kendes under navnet Carpark Vest, hvis udviklingen forløber som planlagt. De eksisterende produktionslokaler skal bruges som garager og værksteder til opbevaring og servicering af veteranbiler eller ”sommerbiler”. Planen er, at lokalerne skal blive et socialt mødested for byens indbyggere, skriver Danish Crown på sin hjemmeside.
Her fremgår det også, at slagterigrunden ligger over for byparken i Skjern, og at det derfor har været vigtigt for både DC Beef og arkitekter, at grunden bliver udformet til mest mulig glæde for beboerne lokalt.
Samtidig skal bygningen have ny facade ud mod byparken.
Endelig er det planen, at de to gamle bentårne skal have monteret støjsvage
vindmøller.