Millionbøder skaber vrede i landbruget

Bødestørrelsen for at overtræde regler om udenlandsk arbejdskraft er ude af proportioner, mener man i landbrug & Fødevarer

Det kan koste kassen at overtræde reglerne om udenlandsk arbejdskraft.

Nogle syd- og sønderjyske landmænd har således fået bøder på mellem 800.000 og 1,4 millioner kroner. Det skriver DR Syd.

Og bøder på omkring en million kroner for at overtræde regler for brug af arbejdskraft fra udlandet er helt ude af proportioner, mener viceformand i Landbrug & Fødevarer Lone Andersen.

- Vi ser flere gange, at der er mangel på sammenhæng mellem bødestørrelsen og overtrædelsen. Der er så mange regler i landmandens hverdag, at man ikke kan dem alle sammen. Bødestørrelsen er for stor, for de regler, man kan overtræde ubevidst, siger hun til DR Syd.

Hun peger på, at så store bøder kan medføre konkurs, som det i marts skete for en sønderjysk landmand, der havde fået en bøde på 1,4 millioner kroner.

Læs også