Formand for Landboforeningen Odder Skabderborg, Jens Gammelgaard, frygter for konsekvenserne af vandområdeplanerne i form af braklægning
Det var især miljøpolitik, der stod på dagsordenen i
forbindelse med generalforsamlingen onsdag aften i Landboforeningen
Odder-Skanderborg, der blev holdt på Odder Parkhotel.
Formand Jens Gammelgaard langede kraftigt ud efter den
miljøstrategi, som miljøminister Kirsten Brosbøl har sat sig i spidsen for.
Jens Gammelgaard noterede sig, at til trods for stadig
bedre produktivitet i dansk landbrug, så giver det ikke, som man skulle tro,
bedre indtjeningsmulighed for landbruget.
-For nej, sådan er det ikke. Enhver produktions- og
effektiviseringsfremgang skal komme miljøet til gode. Vi er låste i mulighed
for at øge indtjening. Det er logik for enhver, at når omkostningerne stiger og
indtjeningen falder eller stagnerer, ja så er det kun et spørgsmål om tid,
inden det går helt galt. Det er der, vi er nu, konstaterede Jens Gammelgård.