Svinekød kaldt tilbage efter fund af salmonella

Virksomheden Hilton Foods Danmark A/S kalder nu svinekæber og woktern tilbage på grund af, at der er påvist salmonella. Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Produkterne er solgt i Kvickly, Super Brugsen, Dagli Brugsen, Fakta og Irma.

- Der er ved analyse påvist Salmonella i woktern. Da svinekæberne er fremstillet på samme produktionsanlæg samme dag, har virksomheden valgt også at tilbagekalde disse, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

Ifølge styrelsen drejer det sig helt præcist om følgende produkter:

Svinekæber:
Nettovægt 390 g
Pakkedato: 23. februar
Mindst holdbar til 2. marts
Ref. Nr. 401706608A
Fremstillet af Hilton Foods A/S for Coop Danmark A/S, Albertslund, DK 5551 EF

Woktern:

Nettovægt 500 g, 450 g og 650 g
Pakkedato: 23. februar
Mindst holdbar til 4. marts
Ref. Nr. 401705103A
Fremstillet af Hilton Foods A/S for Coop Danmark A/S, Albertslund, DK 5551 EF

Læs også