DN samler underskrifter mod svineproduktionsform

Står det til Danmarks Naturfredningsforening, skal grise være syv uger, før de tages fra soen

I de seneste uger har Danmarks Naturfredningsforening (DN) kørt en kampagne mod MRSA med titlen ”Det er ikke grisen, men produktionsformen, der er syg”.

Kampagnen skal sætte fokus på det, som foreningen kalder ”det alt for høje forbrug af antibiotika i landbruget, som er med til at skabe resistente bakterier”.

- Hovedårsagen til det høje forbrug af antibiotika er, at smågrise tages fra soen allerede når de er fire uger gamle, skriver DN på sin hjemmeside.

Foreningen har nu indledt en underskriftsindsamling, hvor man opfordrer befolkningen til at støtte op om, at grise skal være syv uger, før de tages fra soen.

- Det vil kunne sænke forbruget af antibiotika markant, lyder vurderingen fra DN.

Læs også