Svineprisen dykker igen

Der udbydes store mængder fersk kød i Europa, og det påvirker priserne, lyder det fra Danish Crown

Danish Crowns notering på svin ryger i næste uge under ni kroner.

Slagterigiganten sænker nemlig noteringen med 30 øre til 8,70 kroner pr. kg. Noteringen på søer er uændret – 4,90 kroner pr. kg.

- Der er fortsat et meget stort udbud af svin i hele Europa. Sidste uges nedsættelse af noteringen i Tyskland med cirka 30 øre satte markedet yderligere under pres, og det har medført markant faldende priser på stort set alle delstykker, siger underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling Søren Tinggaard i torsdagens markedsberetning.

Heri fremgår det, at markederne uden for Europa også er tilbageholdende for tiden.

- Vi er i en situation, hvor der udbydes store mængder af fersk kød i Europa. Det betyder, at de mængder, vi ønsker sælges fersk, desværre afsættes til lavere priser, end det var tilfældet i uge et, lyder det fra Søren Tinggaard.

Læs også