Sønderjysk Landboforenings bestyrelse har besluttet at investere en million kroner i biogasprojektet Sønderjysk Biogas
Projekt Sønderjysk Biogas tæller nu cirka 90 medlemmer –
og går alt efter planen, vil det sønderjyske biogasanlæg kunne påbegyndes og
stå klar i løbet af 2015.
- Vi har haft og har stadig kontakt med flere
interesserede investorer, forklarede formand for Sønderjysk Biogas A/S, Erling
Christensen, i forbindelse med et pressemøde tirsdag hos Sønderjysk
Landboforening i Vojens.
Netop Sønderjysk Landboforening har besluttet at gå endnu
et skridt ind i projektet ved at bestyrelsen har besluttet at skyde én million
kroner i det forventede 250 millioner kroner dyre biogasprojekt, der – når det
engang står færdigt – vil kunne producerer 20 millioner kubikmeter biogas
svarende til opvarmning af 15.000 parcelhuse og brændstof til et større antal
busser og lastbiler.
Projektet sælges lige nu til 100.000 kroner pr. aktie, og
indtil nu er der etableret en egenkapital på 90 millioner kroner.