Noteringen på svin dykker

Det er kun på det danske marked, at der er et væsentligt julesalg tilbage, lyder forklareingen fra Danish Crown

Svineproducenter, der leverer svin og søer til Danish Crown, må nu se noteringen dykke.

Således sænker Danish Crown noteringen på både svin og søer med henholdsvis 40 øre – til 9,40 kroner pr. kg – og 30 øre til 5,10 kroner pr. kg.

- De seneste to uger har noteringen været løftet 20 øre for at sikre en høj tilførsel af grise, mens efterspørgslen på julevarer var stor. Det har absolut virket efter hensigten, men nu er det også ganske tydeligt, at det stort set kun er på det danske marked, vi har et væsentligt julesalg tilbage, skriver Danish Crown i sin markedsberetning torsdag.

Behovet for julevarer til eksportmarkederne er ifølge Danish Crown således ved at være dækket.

Hos slagterigiganten peger man på, at efterspørgslen på de flere delstykker generelt er afdæmpet over hele Europa – og det giver pres på priserne. Samme billede tegner sig af salget til lande uden for Europa.

Læs også