LandboNord holder årsmøde den 16. december, og her er et af hovedtemaerne være egenproduktion af grovfoder
LandboNords konsulenter anbefaler at holde fokus på
egenproduktion af grovfoder.
Prisen på foder svinger nemlig meget i øjeblikket, og
derfor kan der være mange penge at hente, hvis man kan producere sit eget foder
billigere.
Ovenstående vil være et af budskaberne på LandboNords
årsmøde i Brønderslev den 16. december, hvor blandt andre økonomikonsulent
Kenneth Rieks Jakobsen kommer med bud på, hvad de bedste gør bedst – og hvor
det er let at optimere på den enkelte bedrift:
- Det bedste – og korteste – råd i øjeblikket er at
producere sit eget grovfoder. Vi kan se, at de store udsving på foderpriserne
giver en stor usikkerhed i budgettet. Derfor vil det på sigt være en god idé at
overveje, om man kan optimere sin foderproduktion.
Netop optimering af foderproduktion vil også være et af
fokusområderne til årsmødet. Dette års erfaringer fra hele landsdelen er nu
samlet, og der er ifølge LandboNord ved at tegne sig et billede af, hvordan de
nordjyske landmænd har klaret sig.
- Et af de områder, hvor vi i bogstaveligste forstand
virkelig oplever en stor vækst, er i den nordjyske majsproduktion, som virkelig
nød godt af en markant god sommer. Men på et tidspunkt begyndte fordøjeligheden
at falde markant, så det blev nødvendigt for mange at høste med det samme, for
at bevare et højt næringsindhold, konstaterer fagchef for grovfoder Brian B.
Søndergaard.
Lykkes det at bevare et god næringsindhold i sit foder,
kan mange – ifølge Brian B. Søndergaard – godt undlade helt at fodre med dyrt
indkøbt foder. Uden, at det går ud over resultatet.
Til årsmødet vil der være eksempler på, hvordan det kan
fungere.