Virksomheder ønsker at minimere papirbunker og effektivisere arbejdsprocesser, lyder det fra Danske Maskinstationer og Entreprenører
Der vil være masser at kigge på for entreprenør- og
kloakmestervirksomheder, når Agromek slår dørene op.
På brancheforeningen Danske Maskinstationer og
Entreprenørers (DM&E) stand vil man eksempelvis kunne få demonstreret det
nyeste inden for digital kvalitetssikring og tegneværktøjer til kloakmestre og
entreprenørvirksomheder.
- Vi oplever, at der i øjeblikket er rigtig stor interesse
for værktøjer, som kan hjælpe kloakmestre og entreprenører i deres dagligdag.
Det gælder blandt andet, når vi taler om digital kvalitetssikring og det
tegnearbejde virksomhederne udfører, fortæller konsulent i DM&E Søren
Christensen og forsætter:
- De to væsentligste årsager til den stigende interesse er
nok et ønske blandt virksomhederne om at minimere papirbunkerne og
effektivisere arbejdsprocesserne, men der ligger også et udbredt ønske om at
professionalisere virksomheden og levere et godt produkt til kunden.
Ifølge Søren Christensen oplever foreningen jævnligt, at
man i medlemsvirksomheder hører kunder kommentere det flotte materiale, der
levereres – hvad enten det gælder kloaktegninger, skilteplaner eller
kvalitetsdokumentation.
- Det kræver naturligvis nogle værktøjer, der er
tilpassede og brugervenlige, hvilket netop er tilfældet med de specialværtøjer,
DM&E udvikler til branchen, lyder det fra Søren Christensen.