Avis: Der var andre kandidater end Hækkerup

Karen Hækkerup blev testet – blandt andet på duelighed – inden hun fik jobbet som administrerende direktør ved Landbrug & Fødevarer

Tidligere på måneden blev daværende justitsminister Karen Hækkerup præsenteret som ny administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer (L&F).

Ministeren blev hentet ind til posten, men hun var ikke den eneste kandidat på L&F’s liste. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Til avisen siger formand for L&F Martin Merrild, at listen indeholdt ”nogle stykker”.

Martin Merrild ønsker over for Jyllands-Posten ikke at oplyse, hvor mange ”nogle stykker” dækker over – eller om andre blev testet på samme måde som Karen Hækkerup.

Karen Hækkerup måtte nemlig blandt andet gennemgå en intelligentstest, inden hun blev tilbudt jobbet.


Læs også