Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen og DMI har præsenteret en ny klimarapport
Kraftigere storme, flere hedebølger og øget vandstand. Det
er, hvad danskerne kan forvente i fremtiden.
I hvert fald ifølge en ny rapport, som klima-, energi- og
bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) sammen med DMI præsenterer onsdag.
Og ministeren kalder det et fælles ansvar at undgå, at de voldsomste
klimaændringer, som rapporten varsler om, bliver til virkelighed.
- Klimaforandringerne foregår lige nu og her. Alene i
2013 udbetalte de danske forsikringsselskaber stormskadeerstatning for 2,3 milliarder
kroner. Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne bliver meget, meget dyre
for Danmark, hvis ikke vi gør noget drastisk nu. Vi har et fælles ansvar for at
undgå, at de værste scenarier i rapporten bliver virkelighed, lyder det fra
Rasmus Helveg Petersen, der fortsætter:
- Selv små handlinger tæller. Den enkelte dansker kan
tage cyklen på arbejde, energirenovere boligen eller træffe det klimarigtige
valg i supermarkedet. Men vi har at gøre med et globalt problem, som også
kræver global handling.
Rapporten peger blandt andet på, at Danmark frem mod
år 2100 vil opleve hedebølger omkring tre gange så hyppigt, som i dag.
Rapporten anslår også, at vandstanden højst sandsynligt vil stige med en halv
meter.
Du kan læse rapporten her.