Få gratis mad
Ved et arrangement kan alle få inspiration til, hvordan man kan undgå madspild
Det sker ved et arrangement mod madspild, som miljøminister Kirsten Brosbøl og forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad er vært for. Her kan alle få inspiration og råd om, hvordan man undgår at smide god mad ud.
- Vi kan alle sammen gøre en forskel, hvis vi begynder at tænke bare lidt mere over, hvordan vi undgår, at god mad ender i skraldespanden. Madspild udgør næsten en fjerdedel af det affald, vi smider ud derhjemme. Det ikke kun skidt for husholdningsbudgettet. Vores planet kan ikke blive ved med at holde til, at mad bliver produceret direkte til skraldespanden, siger Kirsten Brosbøl (S) i en pressemeddelelse.
Torsdagens arrangement bliver ifølge Miljøministeriet bakket op af Coop, Hotel- og Restaurantskolen, Rema1000, Projekt Hjemløs, Meyers Madhus, Katrine & Alfreds Tomater, WWF Danmark og Miljøpunkt Indre By.
Arrangementet bliver holdt for andet år i træk, og sidste år deltog flere end 6.000 mennesker.