Fabriks-DM tiltrækker seks plovfirmaer

LandboUngdom har i år inviteret alle plovfirmaer til fabriks-DM i pløjning. Og seks firmaer har takket ja til udfordringen. De konkurrenceivrige firmaer er Överum, Kverneland, Gregorie Besson, Agrolux, Lemken, Vogel og Noot.

Ved fabriks-DM, der afvikles fredag den 24. oktober på Lundgård ved Løgstør, får hvert plovfirma et rektangulært pløjefelt, som de skal pløje flest mulige træk på uden at pløje i naboens pløjefelt. Når de er færdige med at pløje feltet, kører de plovene hen på udstillingen. Herefter kommer et dommerhold og bedømmer den pløjning, der er foretaget.

- Dommerne ser ikke plovene køre på pløjefelterne, og de ved derfor ikke, hvilke plove der har pløjet de enkelte stykker. Bedømmelsen sker ud fra seks af LandboUngdoms bedømmelser for vendeplove, forklarer dommerleder Lars Gammelvind.

Til dagligt er han planteavlskonsulent og et af de mennesker i Danmark, der ved mest om konkurrencepløjning. Lars Gammelvind er også LandboUngdoms bestyrelsesmedlem af verdenspløjeorganisationen.

Læs også