Fremover vil der formentlig kunne reddes mindst 100.000 posegrise og brokgrises liv med en hurtig og simpel operation i staldene.

Muligheden er opstået, efter at bedøvelsesmidlet Ketador Vet. også er blevet godkendt til brug på svin. Når det anvendes sammen med det afslappende middel Stresnil, som dyrlægen skal søge om specialtilladelse til at anvende, så kan de allerfleste posegrise og brokgrise bedøves og opereres i løbet af ganske få minutter.

Frekvensen af navle- og lyskebrok hos danske grise ligger på over én procent. I nogle besætninger på 2-3 procent, vurderer dyrlæge Tine Schønning fra det danske firma Salfarm, der markedsfører Ketador i Danmark.

- En stor del af disse grise aflives, men nu er det er ikke længere nødvendigt i lige så høj grad, mener dyrlægen.

Svineproducent Erik Elkjær Hansen, Espe ved Ringe på Midtfyn, lagde for nylig stald til, da østrigske dyrlæger, som har årelang erfaring med brokoperationer i stalde, underviste omkring 20 danske dyrlægekolleger i teknikken.

Og den midtfynske landmand, der har 220 søer i staldene, ser også et økonomisk aspekt ved operationerne.

- Jeg vil formentligt kunne redde 100 grise årligt, vurderer han.

Læs mere i Effektivt Landbrug fredag.

Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.