Miljøkrav bekymrer borgmestre
Seks nordjyske borgmestre har nu sendt en fælles anmodning til Folketingets Miljøudvalg
Det mener en række nordjyske borgmestre, som nu har anmodet om foretræde for Folketingets Miljøudvalg. Det skriver Altinget.dk.
- Vi er som borgmestre bekymrede over de statslige miljøkrav, som landbruget i kølvandet af Vandmiljøplanerne stilles overfor. Miljøkravene giver efter vores opfattelse vanskelige vilkår for landbrugserhvervet – et erhverv af særdeles stor betydning for vore kommuner og for dansk økonomi, skriver borgmestrene blandt andet i anmodningen og fortsætter:
- En af konsekvenserne i dag er reduktioner af kvælstoftilførsel på markerne, der resulterer i, at danske landmænd ikke kan dyrke afgrøder af tilstrækkelig høj kvalitet længere.
Borgmestrene bag brevet er Lene Kjeldgaard Jensen (V), Thisted Kommune, Knud Kristensen (K), Vesthimmerlands Kommune, Mogens Gade (V), Jammerbugt Kommune, Mogens Jespersen (V), Mariagerfjord Kommune, Leon Sebbelin (R), Rebild Kommune samt Mikael Klitgaard (V) fra Brønderslev Kommune.
Der er endnu ikke fastsat en dato for foretrædet.
Her kan du læse anmodningen fra borgmestrene.