Britisk fabrikant søger ny importør efter konkurs
Knight Farm Machinery havde konkursramte Scan-Agro som importør på det danske og svenske marked
Derfor har man sat gang i en proces for at finde en ny importør efter Scan-Agro´s konkurs.
- Vi har med Scan-Agro opbygget et stræk position på begge markeder og har mange maskiner kørende. Dette vil vi gerne fastholde – både af hensyn til det fremtidige salg, men ikke mindst af hensyn til support og reservedelsforsyning for de mange eksisterende kunder, siger direktør Brian G. Knight i en pressemeddelelse.
Knight sprøjterne er solgt både under den originale gule farve som Knight, men også i rød som Scan-Sprayer.
Brian Knight håber på at finde en løsning, hvor man kan supportere både gule og røde sprøjter:
- Vi har allerede et par interessante kontakter, så vi er optimistiske trods at intet endnu er på plads.
Knight Farm Machinery oplyser, at hvis der i mellemtiden opstår akutte behov for reservedele eller support, er danske og svenske kunder velkomne til at tage en direkte kontakt til fabrikken i England, hvor man vil forsøge at hjælpe på bedste vis.




































