Styr på svamp i vinterhvede
Der kan være meget at hente i udbytte, hvis svampesygdommen septoria i vinterhvede forhindres og minimeres i tide
Der stod bekæmpelse af septoria i vinterhvede samt
vinterraps på programmet, da virksomhederne DLG og BASF fredag i samarbejde med
blandt andre Yara og Monsanto havde inviteret til åbent hus i marken i alt fem
steder landet over.
Et af stederne var hos brødrene Michael og Johan Levy, Kalsbøl Gods, nær Juelsminde i Østjylland, der har store arealer lagt ud som forsøgsparceller med vinterhvede og vinterraps.
Og inden for netop vinterhvede viser forsøgene, at der meget udbytte at hente ved at forebygge og minimere forekomsten af septoria. Fem forsøgsparceller med vinterhvede blev vist frem og gennemgået. Parceller, hvor der med forskellige sammensætninger og frekvens af sprøjtning med midler af forskellig type, er opnået markante resultater.
Blandt sorterne i vinterhvede blev fremhævet sorterne Dacanto, Hereford og Cleveland - sidstnævnte en ny sort, der endnu ikke er med i forsøg.