Uddannelsesprogram udvides til udlandet
DLG’s danske traineeprogram får nu en international pendant
Man sætter nemlig også gang i en traineeordning i DLG’s polske datterselskab HaGe Polska.
- I Polen er der rigtig stor konkurrence på
arbejdsmarkedet for at tiltrække især produktspecialister og salgskonsulenter
inden for grovvaresektoren. Med vores nye traineeordning kan vi få direkte
adgang til nye talenter fra universiteterne, som vi kan videreudvikle med netop
de kompetencer, vi skal bruge i vores virksomhed, siger CEO i HaGe Polska Lasse
Skovlund Bech i en pressemeddelelse.
Det danske traineeprogram løber over to år og er for landbrugs- og
handelsfaglige medarbejdere, der uddannes til at blive koncernens fremtidige
produktkonsulenter og tradere på de internationale korn- og råvarebørser.