Fynsk slagteri ser mod udlandet
Mikroslagteriet Grambogård arbejder på at bringe selskabets kød bredere ud i Europa – og måske også i USA og Japan
- Hvor mange i krisetider presses ind midt på vejen, hvor der er mere volumen og flere kunder, fordi der skal spares, så gør vi det modsatte, fordi vi har brug for at skille os endnu mere ud fra mængden, siger hovedaktionær og administrerende direktør i Grambogård Alex Lysemose til Børsen.
Selskabet forsøger således at optimere sine udskæringer i samarbejde med gourmetkokke, og sammen med leverandørerne er der fokus på dyrevelfærd.
Ifølge Børsen arbejder Alex Lysemose med at erobre Norden, og alt overskud investeres i den strategi. Derfor vil det kræve millionfinansiering, hvis selskabet skal bredere ud i Europa, USA og Japan.
- Det afhænger af det gear, vi vil køre i, men når vi når så langt, så skal vi nok have nye investorer med om bord, konstaterer Alex Lysemose.
Han understreger dog, at selskabets fokus op at forbedre kvalitet og dyrevelfærd er ufravigeligt – og eventuel ekspansion skal harmonere med dette.