Festlig begyndelse på tredjedagen af Roskilde Dyrskue

Med over 36.000 gæster i går er det samlede besøgstal oppe på godt 66.000, inden dyrskuet slutter i dag.

 Allerede fra morgenstunden på Roskilde Dyrskues tredie og dermed også sidste dag, var der her søndag morgen run på ved indgangene.

Og et af dagens, hvis ikke skuets mest festlige indslag, stod dialysepatient siden han var 14 år, Ole Wolff, Roskilde, for.

Ole, der i dag er 53 år, havde dekoreret sin el-scooter med i tusindevis af blomster i alle farver.

Derudover var der festlig farvede stickers overalt, og som kronen på værket, var monteret en lille musikafspiller med højttaler, så der var fuglesang og kvidder på scooteren, og hvor denne kom frem.

- Hvorfor gøre dagen kedelig, hvis man kan gøre den festlig, lød det fra Ole Wolff, da LandbrugØst fik en snak med ham fra morgenstunden.

Dejligt forfriskende indslag – ikke mindst i et år, hvor dyrskuet har droppet udpegningen af skuets bedste stand.

 Roskilde Dyrskue er dermed godt i gang. Besøgstallet på andendagen i går blev på ikke mindre end 36.292. Dermed er det samlede besøgstal inden sidste dag på 66.138.

 


 

Læs også