Forening: Nye beregninger udfordrer professors forklaring på kvælstofudvaskning

Her til formiddag fremlægger FødevareDanmark nye beregninger, som ifølge organisationen svækker forklaringen om, at nærliggende husdyrbrug er årsag til høje kvælstofudvaskninger i fem undersøgte skovområder. Beregningerne er udført af miljørådgivningsvirksomheden Farmbrella på opfordring fra FødevareDanmark.

Baggrunden er en kritik fra professor i skovøkologi ved Københavns Universitet, Per Gundersen, der blandt andet over for TjekDet har peget på, at ammoniak fra husdyrproduktion er en væsentlig del af forklaringen på de høje udvaskningstal.

Beskedne bidrag fra husdyrbrug

Ifølge Farmbrellas beregninger er ammoniakbidraget fra nærliggende husdyrbrug væsentligt mindre end den historisk målte kvælstofudvaskning.

I Suserup Skov er udvaskningen opgjort til 44 kg kvælstof pr. hektar, mens det lokale ammoniakbidrag fra nærliggende husdyrbrug er beregnet til blot 0,2 kg kvælstof pr. hektar årligt.

I Hammer Mølleskov er den historiske udvaskning opgjort til 45 kg kvælstof pr. hektar, mens det beregnede bidrag fra nærliggende husdyrbrug ligger mellem 1,0 og 2,8 kg.

Samme billede tegner sig ifølge FødevareDanmark i de øvrige tre undersøgte skovområder.

Hos Farmbrella mener miljørådgiver Tina Madsen derfor ikke, at de lokale husdyrbrug kan forklare de høje udvaskningstal.

- Per Gundersen peger på de nærliggende husdyrbrug som en forklaring på den høje kvælstofudvaskning. Men vores beregninger viser, at deres bidrag er forsvindende små. Den forklaring holder ganske enkelt ikke som årsag til de høje udvaskningstal, siger hun i en pressemeddelelse.

Retter kritik mod TjekDet

FødevareDanmarks direktør, Leif Wilson Laustsen, retter samtidig kritik mod mediernes behandling af sagen.

Han undrer sig over, at blandt andre TjekDet har viderebragt professorens forklaring uden at fremlægge konkrete beregninger af ammoniakbidraget fra de nærliggende husdyrbrug.

- Det er bemærkelsesværdigt, hvor hurtigt en professors forklaring bliver til en sandhed i medierne. Men det undrer mig især, at TjekDet ikke selv undersøger, om påstanden holder vand, siger Leif Wilson Laustsen.

Han mener, at sagen bør give anledning til politisk opmærksomhed om faktamediets arbejde.

Den forklaring holder ganske enkelt ikke som årsag til de høje udvaskningstal

Tina Madsen, miljørådgiver i Farmbrella

Fortsat uenighed om skovenes udvaskning

Debatten begyndte tidligere i oktober, da FødevareDanmark offentliggjorde historiske målinger fra fem danske skove med en kvælstofudvaskning på mellem 44 og 60 kg pr. hektar.

Organisationen mener, at tallene rejser spørgsmål om den forventede miljøgevinst ved at omlægge landbrugsjord til urørt skov.

Flere forskere har imidlertid kritiseret brugen af målingerne og blandt andet peget på, at kvælstof fra landbruget kan transporteres gennem luften og afsættes i skovene.

De nye beregninger omfatter bidrag fra nærliggende husdyrbrug, men afklarer ikke i sig selv betydningen af den samlede atmosfæriske kvælstofbelastning eller andre mulige forklaringer på de historiske udvaskningstal.

Dermed fortsætter den faglige uenighed om, hvad målingerne fortæller, og hvilken betydning de bør have for vurderingen af skovrejsning som virkemiddel i kvælstofindsatsen.

Effektivt Landbrug arbejder på at få en kommentar fra professor Per Gundersen.