Kold skål for 125 år

I dag blev mejeriuddannelsens jubilæum fejret på Kold College. Det skete blandt andet med udgivelsen af en jubilæumsbog.


På Kold College ligger i dag Skandinaviens eneste mejeriuddannelsessted. Og i 125 år har der på stedet været uddannelse af mejerister.

Det blev fejret i dag, præcist 125 år efter, at det første hold mejerister satte sig på skolebænken på den daværende Dalum Landbrugs- og Mælkeriskole.

Syv år tidligere var det første andelsmejeri oprettet i Hjedding i Vestjylland, og derfor så man i det nye erhverv vigtigheden af uddanne folk til behandlingen af mælken og for at optimere produktionen.

- I Danmark har vi et meget højt uddannelsesniveau inden for mejeri. Det gør, at vores elever er eftertragtede over hele verden. Det handler både om høje kvalitetsstandarder og en udtalt evne til produktoptimering og produktudvikling, siger Bjarne Vagn Larsen, der uddannelseschef på mejeriuddannelsen på Kold College.

Trods strukturændringerne i mejeribruget med nedlæggelse af de mange lokale andelsmejerier har mejeriskolen, som i 1979 blev udskilt fra Dalum Landbrugsskole, skolen formået at tilpasse sig mejeribranchen. Således har Arla Foods alene hvert år 60-80 elever på Kold College.

Foruden jubilæumsarrangementet blev 125 års dagen fejret med udgivelsen af borgen »Mælkens skole – mejeriuddannelse gennem 125 år«, der er skrevet af forfatteren, arkivar Johnny Wøllekær, Odense Stadsarkiv.

 


 

Læs også