Videncentret får ny øko-leder
Der er fundet en ny leder af Videncentret for Landbrugs økologiarbejde
Den nye leder er uddannet agronom og HD i organisation, og hun kommer fra en stilling som chefkonsulent ved Det nationale Center for Jordbrug og Fødevarer ved Aarhus Universitet.
Ivar Ravn, direktør i Videncentret med ansvar for økologiarbejdet, siger på Videncentret for Landbrugs hjemmeside:
- Videncentret får med Kirsten en særdeles udadvendt og udviklingsorienteret profil med et stort drive og kendskab til økologien – ikke mindst det lokale arbejde, som det foregår i DLBR Dansk Økologi. Hun kommer med en meget bred ledererfaring og har et omfattende netværk i både landbrugsrådgivning, forskning og interesseorganisationer.