Danish Crown opgiver Danmark som vækstland

- Vi må som samfund erkende, at processer med højt lønindhold ikke kan ligge i Danmark, siger koncernchef Kjeld Johannesen til Børsen

Hos Danish Crown lægger man op til rekordvækst. Men væksten på 20 procent skal ske i udlandet. Det skriver Børsen.

De danske slagteriarbejderes arbejdskraft kommer dermed til at stå for en markant faldende andel af Danish Crowns slagtninger.

- Det er en udvikling, som tidligere er set i mange andre brancher. Vi er nødt til at gøre det for at opretholde vores konkurrenceevne, og vi må som samfund erkende, at processer med høj lønindhold ikke kan ligge i Danmark, siger koncernchef i Danish Crown Kjeld Johannesen til Børsen.

Ifølge avisen tror Kjeld Johannesen ikke på, at danske landmænd kommer til at producere nok slagtegrise, og derfor vil han nå sit vækstmål – 25 millioner slagtesvin – ved at købe udenlandske svin og slagte dem i udlandet.

Læs også