Styrelse finder flere fejl end tidligere
En korrekt udfyldt gødningsplan er en betingelse for flere miljøstøtteordninger, pointerer NaturErhvervstyrelsen
Ifølge styrelsen er problemet ofte, at ansøger ikke kan fremvise en korrekt udfyldt og opdateret gødningskvoteberegning – også kaldet gødningsplan – til kontrolløren.
- Du skal huske at udarbejde og løbende opdatere din gødningskvoteberegning, så du kan vise den, hvis du får kontrolbesøg. En korrekt udfyldt og opdateret beregning er en betingelse for flere miljøstøtteordninger, lyder det fra NaturErhvervstyrelsen.
Styrelsen oplyser, at man også skal udarbejde en gødningsplan, selv om man ikke bruger gødning på bedriften
Gødningskvoteberegningen kan laves elektronisk i Tast selv-service eller på et papirskema.