Antibiotika bliver et tema for øko-mælkeproducenter

Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening står for et staldmøde, hvor et af hovedtemaerne er udfasning af antibiotika

Samarbejde mellem mælkeproducenter og planteavlere samt udfasning af antibiotika er hovedtemaerne på et staldmøde ved Tarm.

Det er Mælkeudvalget i Økologisk Landsforening, der inviterer til staldmødet, som finder sted på Rikke Friedrichsen og Kristen Degns gård Dyrvig den 13. marts. De har fokus på selvforsyning og samarbejder med en nærliggende planteavler om et fælles sædskifte.

Blandt oplægsholderne er Rikke Friedrichsen og Kristen Degn – og deres samarbejdspartner, den økologisk planteavler Finn Nielsen, samt økologisk mælkeproducent Niels Stamp og økologisk planteavler Ove Møller, som har et samarbejde om både sædskifte og dyrehold ved Skærbæk i Sønderjylland.

Mødet finder sted på Dyrvig, Hulmosevej 3, 6880 Tarm og kræver tilmelding til Økologisk Landsforening senest den 11. marts.  

Læs også