Der arbejdes lige nu på, at man fortsat kun forpligter sig til
økologisk drift ét år ad gangen. Det meddeles i seneste udgave af Kvægnyt fra
Videncentret for Landbrug.
I øjeblikket kan økologitilskuddet forlænges med et år ad gangen,
det vil sige, at man binder sig kun som økolog et år frem. Men der er lagt op
til, at landmanden pr. 1. januar 2015 skal forpligte sig til at være økolog fem
år frem ifølge EU-regler.
Dette er således en væsentlig forskel i forhold til nu, og dette
kan blandt andet være en hindring for ældre økologer.
Landbrug & Fødevarer er i tæt dialog med Fødevareministeriet
om at finde en løsning, hvor forpligtelsen kan frafaldes ved salg eller
bortforpagtning.
- Hvis EU-forslaget om en femårig bindingsperiode bliver
vedtaget, kunne en løsning være at lempe tilbagebetalingskravet, hvis man
udtræder af økologiordningen i bindingsperioden, mener Arne Munk, VFL, Økologi.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
1. oktober 2026
9 min · I går
Traktorprotest mod kvælstofregulering, juridisk kamp om landbrugspolitikken og regeringens nye planer for grise og dyrevelfærd.