Arbejder for fleksibilitet i økologistøtten

Der er lagt op til, at landmanden pr. 1. januar 2015 skal forpligte sig til at være økolog fem år frem ifølge EU-regler

Der arbejdes lige nu på, at man fortsat kun forpligter sig til økologisk drift ét år ad gangen. Det meddeles i seneste udgave af Kvægnyt fra Videncentret for Landbrug.

I øjeblikket kan økologitilskuddet forlænges med et år ad gangen, det vil sige, at man binder sig kun som økolog et år frem. Men der er lagt op til, at landmanden pr. 1. januar 2015 skal forpligte sig til at være økolog fem år frem ifølge EU-regler.

Dette er således en væsentlig forskel i forhold til nu, og dette kan blandt andet være en hindring for ældre økologer.

Landbrug & Fødevarer er i tæt dialog med Fødevareministeriet om at finde en løsning, hvor forpligtelsen kan frafaldes ved salg eller bortforpagtning.

- Hvis EU-forslaget om en femårig bindingsperiode bliver vedtaget, kunne en løsning være at lempe tilbagebetalingskravet, hvis man udtræder af økologiordningen i bindingsperioden, mener Arne Munk, VFL, Økologi.

Læs også