Økonomiske forhold på din bedrift afgør langt hen ad vejen bidragssatsen. Dette giver mulighed for at handle for høje satser ned, siger chef
Din gæld, indtjening og andre økonomiske nøgletal på din
bedrift afgør i store træk bidragssatsen på dit realkreditlån, viser en analyse
fra Videncentret for Landbrug.
Lav gæld, rigelig likviditet og rentabilitet giver således
gode muligheder for at få realkreditinstituttet til at give dig en relativt lav
bidragssats.
- At der er en sammenhæng over til de økonomiske
resultater er meget positivt, for det giver landmanden mulighed for at
identificere, hvilke konkrete områder han skal forbedre sig på for at få mulighed
for at forhandle sig til lavere finansielle omkostninger, siger
erhvervsøkonomisk chef i Videncentret for Landbrug, Klaus Kaiser, i en
kommentar til analysen.
Analysen viser, at en gruppe landmænd betaler i alt 84
millioner kroner for meget i bidrag i forhold til andre landbrugsvirksomheder i
en sammenlignelig økonomisk situation. 2.900 bedrifter – det vil sige hver
fjerde i denne gruppe – betaler endda mere end 10 procent for meget, i alt
cirka 36 millioner kroner.
Læs mere i Effektivt Landbrug fredag – blandt andet om,
hvorfor det ifølge Klaus Kaiser kan være svært for landmænd at skifte
kreditinstitut.
Her kan du se, hvordan du tegner abonnement.